tirsdag, marts 16, 2010

Skt. Patricks dag - hvad er det?

Den irske nationaldag, 17. marts, også kaldet Skt. Patricks dag, hænger nu snart over os! Hvad handler Skt. Patricks dag egentlig om, spørger du måske. Måske du allerede ved det, og bare gerne vil vide noget nyt (som måske ikke er særlig nyt alligevel) om den irske nationaldag? Jeg har i hvert fald et ord eller to omkring Saint Patrick's Day, som den hedder på engelsk.

Den irske nationaldag fejres hovedsageligt af irere (SURPRISE!), og den har navnet Skt. Patricks dag (på engelsk: Saint Patrick's Day). D. 17. marts er dagen, og det er en dag hvor langt de fleste butikker er lukkede, og hvor man får fri fra enten skole eller arbejde. Det eneste der (hvis man kender bare lidt til Skt. Patricks dag), selvfølgelig ikke er lukket, er de irske pubs. Her skal enhver irer med respekt for sig selv selvfølgelig have en Guinness, eller lignende.


Men hvem pokker var egentlig Sankt Patrick? Jo, han regnes for at have ført kristendommen til landet, hvilket han gjorde helt tilbage i det femte århundrede. Han døde d. 17. marts, og det er altså derfor at det er blevet den dato, hvorpå han fejres.

Som sagt drikkes der på ægte irsk manér, men der er også parader og musik, så langt øjet rækker - i hvert fald i Dublin!

Glædelig Sankt Patricks dag!

Sankt Patrick

Ingen kommentarer:

Send en kommentar