I dag er det Pac-Mans 30 års fødselsdag! ... Eller det er det, hvis man regner efter japansk tid, hvor det lige nu er d. 22. maj, dagen hvor Pac-Man for 30 år siden kom frem!
Pac-Man er en af de, hvis ikke den, mest kendte spilfigurer overhovedet. Med over 30 år på bagen og utallige spil, må den gule helt siges at være noget af et klenodie for spilverdenen. Det fejrer hele verdenen, der i blandt Google, og det har mundet ud i noget temmelig skægt!
Google har oftet ændret deres logo, i sær inden for det sidste halve års tid, når der har været noget specielt. Det kunne være en kendt persons fødselsdag, eller en stor højtid. I dag er det Pac-Mans 30 års fødselsdag, og det har Google fejret med et flashspil som deres logo.
Kendere af Pac-Man vil kunne se på ovenstående billede (klik på billedet for at forstørre), at Ms. Pac-Man tilsyneladende også er med. Man skal bare trykke "Indkast mønt" to gange, så er hun med.
På mange computere vil spillet hakke en del i starten, men efter maks. et halvt minut, burde det ikke være noget problem længere. Jeg synes det er vildt fedt lavet, om end det kan være lidt træls, at lyden for spillet (og altså også selve spillet) går i gang, uden at man selv gør noget. Det betyder at den kan gå i gang selvom man måske bare lige har åbnet sin webbrowser, og så lige smuttet ud i køkkenet e.lign.
Opdateret: Man skal nu selv starte det ved at trykke "Indkast mønt". Dejligt!
Tillykke Pac-Man, håber du får en god dag med masser af spøgelsesspisning! ... Og kage til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar